Tales from People Ventures
Tilbage til oversigten
1783169931648.jpeg
1 / 3
Historier fra porteføljenDel af udgaven: Q2 2026

Hosted.ai lancerer Nepals AI-cloud

Hosted.ai har indgået partnerskab med DataHub Nepal om at lancere YetiCloud.AI – Nepals eget suveræne AI-cloud. DataHub har drevet datacentre i landet siden 2012. Hosted.ai leverer platformen, der orkestrerer og optimerer det hele.Og for founder & CEO Ditlev Bredahl var det samtidig en helt særlig oplevelse. Han besøgte Nepal første gang i 1989 som 16-årig, og nu kom han tilbage for at lancere landets AI-infrastruktur.

Nepal producerer hvert år mere vandkraft, end landet forbruger – alene sidste år gik overskudsstrøm for omkring 192 millioner dollars til spilde. Nok energi til omkring en million GPU'er, der aldrig blev sat i drift. YetiCloud omdanner det overskud til GPU-kapacitet, som nepalesiske virksomheder, startups og institutioner kan tilgå lokalt – under nepalesisk lovgivning og betalt i lokal valuta.

Ved lanceringen i Kathmandu talte Ditlev og Gowri, VP of Sales hos Hosted.ai, for hundredvis af mennesker – parlamentsmedlemmer, CTO'er, forskere, foundere og studerende. Efterfølgende skrev Ditlev følgende på LinkedIn til et billede af sig selv som teenager på en sti i Nepal, omgivet af lokale børn: "The kids in that photo are grown now, in their 40s. Their kids will grow up with AI. I hope most of it will run on GPUs in Nepal."